Kropsterapi
Er din krop eller dit sind i ubalance skabes der spændinger og stress, der gør det sværere at håndtere hverdagens mange gøremål. Behandlingsformen kropsterapi indebærer udover massage, pulsering, bevægelse og led frigørelse også en særlig vejrtrækningsform.
Det er naturligt at trække vejret, vi gør det helt automatisk og ubevidst, men i denne behandlingsform sætter vi særlig fokus på vejrtrækningen. Jeg vil som behandler bede dig huske på at trække vejret dybt og gerne sukkende – dette får dig nemlig til at blive endnu mere afslappet og samtidig hjælper det mig til at trykke dybere.
Det forholder sig nemlig sådan, at når vejret trækkes dybt ind og slippes med et dybt suk modtager hjernen signal om, at der ikke er fare på færde og man derfor godt kan slappe af – for hvem kan sukke, hvis man er i fare?
Kropsterapi medvirker blandt andet til at:
- Stimulere blodtilførslen og dermed fremme restitutionen af trætte muskler.
- Fjerne spændinger og give ømme muskler smidigheden igen
- Forbedre blodcirkulationen og dermed hjælpe blodkarsystemet med at bringe ilt og næringsstoffer til celler, væv og indre organer
- Nedbryde affaldsstoffer i kroppen
- Påvirke lymfesystemet, således at vævsvæsken får ny næring og ilt
- Stimulere nervesystemet
- Afhjælpe de stress-relaterede sygdomme kroppen udsættes for
- Styrke immunsystemet, ved at virke smertestillende på grund af kroppens produktion af endorfiner
- Reducere træthedsfølelsen i kroppen
- Trække vejret dybere og lettere
Pædagogisk massage
Udover min uddannelse som kropsterapeut og socialpædagog har jeg en to-årig uddannelse i pædagogisk massage. Med den baggrund er jeg særlig kvalificeret til at hjælpe demente og andre mennesker med fysiske og psykiske udfordringer og handicaps, for hvem berøring ofte har stor betydning. Uddannelsen til pædagogisk massør har givet mig en særlig viden om neurologiske forhold og processer der gør sig gældende for mennesker med særlige behov. Det kan for eksempel være mennesker der er taktil sky eller har brug for at få justeret sit arousalniveau.
Massageterapien aktiverer følelsessansen og dermed centralnervesystemet, der blandt andet påvirker stofskifte, hormoner og følelsesmæssige forhold som selvfølelse og ens evne til at danne relationer.
Mit udgangspunkt er at møde modtageren på en omsorgsfuld og pædagogisk måde. Berøring og massage vil være fuldkommen afstemt med modtagerens fysiske, intellektuelle og følelsesmæssige niveau.
Læs mere om pædagogisk massager her:
www.cfpm.dk
ET KNUS
Et knus er ikke bare dejligt, det er livsvigtigt.
Et knus kan lindre smerte og dårligt humør – gøre den lykkelige lykkeligere
og selv den mest trygge endnu mere tryg
Et knus føles rart, overvinder frygt
løsner spændinger
og giver os motion.
Vi skal strække os, hvis vi er små,
og bøje os hvis vi er høje.
Et knus skader ikke miljøet;
det sparer energi, og kræver ikke
noget særligt udstyr.
Et knus gør en glad dag gladere
og en umulig dag mulig.